Fyns afdelingen
 
Vi er ca. 20 medlemmer på Fyn, hvoraf de 10 jævnligt mødes til klubaftner og andre aktiviteter.

Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned kl. 19.00

Om vinteren mødes vi i aktivitetshuset Skullerodsholm, Smedestræde 2 Nr. Lyndelse 5792 Årslev.

Om sommeren mødes vi hos hinanden – eller et helt andet sted, stedet aftales fra gang til gang.

Er man i tvivl om mødesteder, kan man ringe til Kaj Erik på tlf. 23430774

I vinterperioden har vi haft følgende aktiviteter på programmet: snak om motorcykler, problemer, teknik osv. 

 
Kaj Erik har fremvist billeder fra en motorcykeltur til Ukraine, snak om motorcykler, julearrangement, snak om motorcykler, planlægning af ture og snak om motorcykler.

Programmet er frit.

Forår, sommer og efterår, bliver der kørt ture rundt på Fyn,  bla. til Hollufgård, Lilleskov teglværk m.m. - og ind i mellem bliver der drukket kaffe og snakket om motorcykler.

Af fremtidige arrangementer kan nævnes fællestur til Pütnitz, forskellige ture på Fyn, deltagelse i "træf" ved skovsøen, i Middelfart og på Lilleskov teglværk, hvor vi møder andre motorcyklister. Så skal der også lige være tid til lidt snak om motorcykler

Vi hygger os meget med vores møder, og hvis andre har lyst til at deltage er der masser af plads så bare mød op, det koster ikke ekstra.
dnepr ural mc