Fortælling fra mit første lørdagsmøde - september 2017
Fortælling fra mit første lørdagsmøde i Sjællandsafdelingen.
Tirsdag d.12/9 2017 fik jeg en mail fra Brian Due at det næste lørdagsmøde i Sjællands afdelingen skulle starte d.16/9 kl.13 på parkeringspladsen ved Ikea.
Jeg fortalte min hustru, at jeg ville køre til Ikea parkerings plads om lørdagen. Hun blev meget begejstret for at vi skulle til Ikea, men da jeg fortale hende at det var for at mødes med gutterne i Sjællands afd. blev hun noget skuffet, men vi blev enige om, at hvis det stod ned i stænger, tog vi bilen for lige at hilse på.
Da det så blev lørdag var regnen forsvundet og Dnepr’en var fuldtanket, så jeg drog afsted lidt over kl.11. Jeg havde tjekket, at det tog ca. halvanden time at kører derind på landevejene. Da klokken var ca. 12:40 holdt jeg på UNO-X tanken på Ikeas parkeringsplads. Jeg fyldte benzin på, så jeg var klar til kørerturen ”udover landet”.
Jeg ventede spændt på at se nogle Sovjetmaskiner komme kørende ind på tanken for så at møde de andre i Sjællands afd. Da klokken efterhånden nærmede sig kl.13:35 tænkte jeg, at det højst sandsynligt var mig selv, der skulle planlægge turen ”udover landet” så det blev en tur hjem til Svallerup.
Klokken lidt over 15 holdt jeg hjemme i indkørslen igen.
Næste gang skulle man måske overveje at der skulle være tilmelding til arrangementet, for det er da lidt kedelig at køre små 200km alene til ingen verdens nytte.
Henrik
Medlem nummer 634