Et nyt pinsetræf har set dagens lys
For at starte for længe siden, så allerede sidste år til vores Fyns Træf, lagde vores gode ven Christian Faber, kimen til det kommende nye pinsetræf. Christian fortalte at i hans sommerhus-baghave ligger Langelandsfortet og at der, i pinsen, samles militær entusiaster med deres kørertøjer og om vi dog ikke skulle se om vi kunne få et ben indenfor. Langelandsfortet er et museum der bla. fortæller den kolde krigs historie - og vi er jo dybt forankret i denne, nu vi jo kører på ”russiske” maskiner. Christian forslog at tage kontakt til Langelandsfortet - men det krævede jo at det ellers berømte træf hos Mette og Henrik i Svallerup så skulle vige. Samarbejdsvillige som vi jo alle er, lykkedes det at flytte Mette og Henriks gæstfrihed, så vi kunne få træf-kalderen til at gå op og nu var der åbne muligheder for kontakten til Langelandsfortet. Christian fik god kontakt og jeg tilbød at overtage kontakten, skriveriet og planlægningen imellem Langelandsfortet og os der ville deltage. 
Så her i foråret fik jeg skrevet sammen med Gese, vores kontakt på Langelandsfortet og skrev lidt frem og tilbage om hvad det egentlig var det hele handlede om. Lørdag og søndag i pinsen kører man med publikum rund på stierne på Langelandsfortet, og vi får forplejning og betalt benzin - sikken en luksus. Vi var også velkommen til at sove i telt på Langelandsfortet - men efter lidt snak med nogle af Tordenskjolds soldater, dem der var helt sikre på at ville deltage, ja så enes vi om at kikke efter et sommerhus vi kunne låne til en enkelt overnatning. Jeg efterlyste via Facebook et sommerhus og efter en dags tid blev jeg ringet op af Henry, som gerne ville leje stuehuset ud på en gård han ejer. Her er 8 sengepladser og rig mulighed for at slå telt op - så vi var velkomne lige meget hvor mange vi var. Dejligt med sådan en gæstfrihed! Så var der mulighed for at være samlet, i forhold til evt. at skulle bo i hytter, eller ligge i telt på campingplads. 
Det blev nu arrangeret at vi skulle mødes med militær entusiasterne lørdag morgen, i pinsen, til morgenmad, de ville sørge for frokost til os og så skulle vi ellers en tur i Henrys hus hvor jeg havde lavet en gang aftensmad. Søndag ville vi selv sørge for morgenmad og så ellers få frokost på fortet igen søndag - hvilken luksus
Lørdag morgen var det tidligt op, se at få pakket alt der nu skulle med, øl, tøj, aftensmad der var frossen, lidt flere øl, ekstra fodtøj og så for en sikkerheds skyld lige få tjekket om vi havde fået øl med - og så afsted. Den mest direkte vej var via motorvej, så i god modvind skød jeg en topfart på ca. 75 km i timen - nok til stor morskab for kæresten der kører Kawasaki 1100 og bestemt ikke lider under det store vindfang det er at kører russisk. Men vi når da en ned omkring Tåsinge, handler det vi havde gemt – bla. slik og så tog vi det sidste træk til fortet. Jeg må indrømme at jeg var meget spændt på at skulle møde disse nye militær entusiaster og lige fra start synes jeg det var en succes. Vel ankommet på pladsen holder Christian som også lige er landet, mellem flere militær kørertøjer ved den hal vi skulle mødes. 
 
 
Oppe på førstesalen hang der et par unge knægte ud og kikkede nysgerrigt og inden længe kom der voksne ud og hilste venligt på os. Inden længe som de sidste af vores gruppe, Kaj Erik, Freddy og Flemming ”Bogense” og vi blev samlet til morgenmad. Militær entusiasterne, mænd, kone og børn havde troligt ventet med at spise morgenmad til vi kom. Sikke en dejlig modtagelse, veldækket morgenbord med morgenbrød, kaffe og god snak fra start omkring bordet. Camilla, tovholder hos militær entusiasterne, havde sørget godt for morgenmaden og hun forklarede så fint hvad dagen skulle gå med og hvem der gjorde hvad. 
 
 
Vi var i god tid inden der kom publikum, så Christian havde sørget for ”underholdning” til vores gutter der gerne vil skrue i de gamle motorcykler - Christian synes den kørte lidt mærkeligt - det var der ikke noget at sige til, for han var ved at tabe sidevognshjul! Kaj Erik med følge fik nu hurtigt styr på det med hjulet - ja og så var der vist også noget med…. og jeg tænkte bare, jaja i år er det da ikke min maskine gutterne står på hovedet i.
Nuvel, Camilla fik os forklaret hvordan vi skulle kører med publikum, altid samme retning mod uret rund, så slap vi fore at kører sammen og vi fik kørt ruten en tur - og jeg tænkte bare, imponerende omgivelse, at kører forbi en ubåde, bunkere, op af stejle bakker, ned af bakke - med lidt med forsvarlig hastighed og en tur rundt i perlestenene ved indgangen, jo det blev virkelig en skøn dag og lige meget hvad gutterne påstår så lavede jeg hverken spor i perlestene eller kørte lige rigeligt friskt til . Men publikum nød vores køreture - de unge knægte der var med, havde fået en forkærlighed for min den grønne Vladimir, så der blev givet ekstrature. Der var virkelig god forplejning, Camilla sørgede for frokost og der var altid kaffe på kanden - jeg havde bagt en kage som vi alle delte.
 
 
Da dagen runder af, lister vi mod Bagenkop, en tur ud på landet, i den skønneste natur hvor Henry bor. Og midt i idyllen ved det gule hus - ja så springer koblingskablet på Christians lyseblå maskine. Igen måtte gutterne stå på hovedet, denne gang havde vi dog fået taget hul på en velfortjent øl og Christian tilbød på den mest diplomatiske måde at betale ”arbejdsløn” for veludført arbejde, i den udsøgte Bagenkop-vin.
 
 
Jeg havde lavet mad hjemmefra (Drengerøvsgryde, opskrift fra Rema 1000) og havde egentlig varmet maden, men så længe solen skinnede, gutterne hyggede og der blev skruet nænnede jeg ikke at sige de skulle komme og spise - så det blev lidt sent inden vi fik spist. Henry havde tilbud os at fremvise os hans veterantraktorer, så der listede vi hen da vi havde spist. Og sikke en masse traktorer han havde - snakken gik og gæstfri som han er, blev vi budt indenfor til en gang og drikke, vi nød den flotte udsigt med kik til Langelandsbæltet. 
 
 
Vi gik senere hjem til det gule stuehus og fik der en lille smule øl og rigtig meget latter blev det til, og sådan er det tit når vi er samlet i DUM klubben. Klokken blev, som sædvaneligt i godt selskab, alt for sent, men ja vi kan jo sove når vi bliver gamle. Planen var egentlig at spise morgenmad sammen i det gule hus, men hyggen på fortet med militær folket gjorde at vi havde ombestemt os, så vi pakkede sammen om morgenen, takkede og betalte Henry for et hyggeligt overnatningssted. Henry vinkede i øvrigt farvel og håbede på at vi ville komme igen til næste år - og også gerne før hvis vi havde lyst. Så listede vi afsted mod Fortet igen.
Søndag viste sig fra sin smukke og skønne side, fuld sol og vinden lagde sig - masser af publikum at trille rundt med og humøret var i top os alle iblandt. Vi var heldige at få besøg af en af vores medlemmer fra Sjælland, inkl. hans søn, så det var dejligt at der var en der havde grebet muligheden og taget færgen over. Tak for det. 
Vi kunne hurtige blive enige om at det var et virkelig godt arrangement, det at blande militær kørertøjer og så os på de russiske maskiner. Der var stor underholdning i det hele. Vi har aftalt både med militærfolket og Langelandsfortet at vi kommer til pinse i år 2020 d 30 og 31 maj - i skrivende stund har jeg tænkt mig at kontakte Henry og reservere huset allerede nu - os 6 stk. der var med er i hvert fald enige om at gentage succesen. Det vil være dejligt hvis flere vil deltage. Vi fik forplejning og vores benzin vi brugte på køreturene betalt af fortet.
dnepr ural mc