Svallerup 2016
Pinsetræf 2016

For andet år i træk blev der afholdt pinsetræf i Svallerup hos Mette Post og Henrik Dan Larsen.

Efter modtagelsen fredag og optælling af ialt 7 køretøjer var der tid til aftenhygge efter en noget anstrengende trafikal tur for nogen.

 
Lørdag gik turen til Trelleborg Vikingeborg og
Museum, som ligger i et naturskønt område nær
Slagelse. Her var der tid og ro til at fordybe sig i
Trelleborgs historie og se udstillingen. 
Madpakkerne blev nydt og herefter gik turen af de
små veje og den forårsklædte natur rundt i området. Dog blev den afkortet noget idet himlens sluser åbnede sig og smed både vådt og hvidt.
Foruden at sparke dæk blev der vendt mange
problemstillinger omkring russer motorcykler.
Selv om de (næsten)  alle står nyvasket og
polerede - og efter ejerne siges, at gå bedre
og bedre med årene, så er der altid nyt under
lakken der kan forbedres. For nogle af deltagerne
blev der sat bremseproblemer på plads, justeringer
af forskellig art, elektronisk tænding, sporring af
køretøjer, you name it. Deltagerne studerede alle
finesserne, som hver især har udstyret maskinerne
med, og ja - så er der igen basis for at gå hjem med en god oplevelse og nye ideer til at udbygge, justere, montere o.s.v.
Søndag var der køretur for de deltager der var tilbage. Her gik turen til Røsnæs Fyr. 
Vi siger alle mange tak for en rigtig god pinse og glæder os allerede nu til pinsetræf i 2017.

På deltagernes vegne
Mona Gregersen
Referent
dnepr ural mc