Mot Berlin – en lidt anden måde at køre motorcykel på.
Af Peter Krogsten
Som nogle ved, sad jeg og mit barnebarn i en gang bøjet jern, efter et frontalsammenstød med en varevogn. Vi blev ligeså maste som motorcyklen og det tog et par år at komme ovenpå.
Jeg købte en anden motorcykel og har nu kørt 10.000 km på 2½ år på den. Nu er ryggen begyndt at brokke sig, og højre arm jamrer sig også. Jeg vi jo gerne ud til de der ting, så hvad gør man så? Siger ”det er dog ærgerligt, hvor er det synd for mig”. Niks, man anskaffer sig en trailer. Så kommer vidunderet op på den til de lange stræk, og man kører de sjove ting når man kommer frem. Nogen kalder det snyd, jeg kalder det at tilpasse sig realiteterne og få det bedste ud af det.
Den svenske russerklub, SRMCF, inviterede til træf i Berlin, og der måtte vi jo være med. Desværre var vi igen-igen eneste danske deltagere.
Vi læssede ekvipagen torsdag aften, og var derfor klar til at køre fredag morgen. Fulgte med lastbilerne ned gennem Danmark, og holdt støt 100 på Autobahn. Mad og kaffe lavede vi på Trangia – bagage er jo ikke noget problem, og landevejsrøvererne hos Servair m.fl. holder vi os fra. Det gik fint indtil 70 km fra Berlin, hvor der var sket et trafikuheld. 2 timers kø absolut ingen bevægelse. Den planlagte schweinehaxe på restaurant Lindenhof i SonyCenter bvlev droppet, og i stedet for blev det wienerschnitzel og Berliner Weisse (som er lyserød) på Tyroler Bauernstube på Heerstrasse ved Potsdam. Her opdagede jeg at de udlejer H-D til fornuftige priser, hvis man har lyst til det. De fleste boede (gratis) i telt hos H-D klubben Hacienda 43, men luxusdyrene boede på Pension Sperlinghof 2 minutter derfra.
Vejret var næsten for godt – 30 grader og blå himmel. Der var arrangeret fællestur til Brandenburger Tor, og da vi linede 30 russere op der, måtte Brandenburger Tor for en tid afgive førstepladsen som mest fotograferede. Der var meget stor interesse for hvad det nu var for noget. Ingen spurgte dog om det var en Nimbus, men BMW blev nævnt tit – og det er jo ikke helt forkert, men heller ikke rigtigt, og så gik snakken. Derefter kørte vi til Stasi-museum, og det var interessant men lidt dystert. Aftenen var til fri disposition, så det blev lidt begrænset spadseren omkring Potsdamer Platz.
Næste dag skulle de i Rigsdagen, men der var for langt at gå, så vi tog i Fehrnseeturm i stedet for. Husk at der også er noget der hedder Funkturm i Berlin, det er altså ikke det samme.
Mandag var der afslutning og hjemkørsel. Vi daffede af omkring kl. 9, og var hjemme kl. 14 efter at have holdt 20 km/l hjem, og et snit på 90. 25 liter diesel – 201,11 kr. Vi brugte mere benzin på motorcyklen ved at køre rundt i Berlin. Der er altså ikke så meget at betænke sig på, der er bare med at komme afsted.
Svenskerne og finnerne skulle med færgen fra Sassnitz om aftenen, og havde derefter 2 dages kørsel hjem til Stockholm. Finnerne skulle derefter med færgen fra Norrtälje til Turku, og køre en dag mere i Finland. Det er seje folk. Jeg skriver det her onsdag – de er ikke kommet hjem endnu.
Vi skal derned igen næste år. Vi skal også til Ural Træffet i Postalm i Østrig i september. Nogen der vil med?