Kørsel med beboere på Lindebjerg d. 28/5-2017
Det er blevet til en flerårig tradition at man kører med beboerne på bostedet Lindebjerg – og I år var det så første gang at jeg skulle deltage. Planen var at mødes kl 10 i Årup og så køre med beboere i 2 timer og derefter hjem til Kaja og Freddy og spise frokost
Jeg havde haft min mc nede hos min chefmekaniker, for efter motor udskiftningen sidste år i Litauen, skulle der lige justeres lidt med dyser osv. – noget jeg ikke har forstand på, men det har Kaj Erik heldigvis. Nu spandt motoren som en mis og så var der jo egentlig kun tilbage at få pakket ned hvad man nu skulle have med på sådan en tur. Jeg vægtede højt en kasse øl og så mit hækletøj. Hurra for sidevognscykler – der kan nu stoppes meget ned i sådan en et bagagerum – store som små.
Der var blevet LOVET skyer men ingen regn – så afsted det gik uden regntøj, men ak, efter 25 km trak det gevaldigt op, det så godt nok sort ud. Jeg var heldig at der var rasteplads med masser af træer så da regnen faldt i stride strømme hold jeg så der og ventede og ventede og kikkede på klokken – bare jeg nu ikke kom for sent. Efter 15 min. holdt regnen op og jeg kunne liste afsted, lidt forsinket men dog i ordentlig tid. Alle der ejer en russer kører jo hjemmefra i god tid. PÅ rygende dæk eller næsten da, ankom jeg som sidste sidevognschauffør kl 9.55 – så er man jo i god tid.
Vi fik lige snakket og hilst på og der var jo både chauffører fra Fyn og Jylland så det føg med venskabelige drillerier.
Og ikke mindst fik Bjørn en tur. Bjarne stod på hovedet i en karburator der ikke lige helt ville som den skulle og desværre måtte Bjørn udgå, men der var da op til flere af os der tilbød ham en kørertur i vores sidevogne
Beboerne kom glade og snakkede og spurgte og ”skrev sig op” i kø til at ville ud og kører med os. Åh hvilken glæde og ivrighed der var blandt alle. Jeg elsker sådan et arrangement, man bliver så glad for at kunne gøre så lidt for nogen, og at det så har så stor effekt.
Freddy lagde ud og var turguide på første tur og så kunne vi ellers bare kører alle de gange vi ville for der var nok der ville med og sidevogns passagerne var ivrige til at række hånden ud når vi skulle svinge – om det så var til den rigtige side var en anden snak – hjalp til gjorde det bestemt. Og nogle var også så glade for turen at de kom igen når der var plads – de vidste godt at alle dem der ville have én tur havde lov først. Det endte jo med at tiden gik alt alt for hurtigt og så måtte vi jo sige stop og slutte.
Alle chauffører fik fundet de ekstra hjelme de havde haft med sig og fik pakket og afsted mod Kaja og Freddy til frokost. Kort efter afgang fra bostedet oppe i en lille skov trækker Freddy ind. Jeg tænker: Nå, hvad nu ?! hvem mangler vi i rækken ?. Freddy står af sin mc og Kaj Erik bagved mig gør det samme. Jeg må jo så lige høre af hvad der var los. Freddy griner og siger: ja vi skal sku da have en øl og op og tisse – selvfølgelig er det frivilligt. Og jeg grinte, nåeee jamen så var det jo godt at jeg havde pakket en kasse ned og så stod vi og snakkede lidt og gutterne fik øl.
Turen gled så videre hen over det smukke Fyn i det fineste solskin – hen til Kaja og Freddys hus, hvor Kaja stod klar med frokost. Ja det vil så sige at Kaj Erik og Flemming lige skulle have stillet tænding på min MC – men da Kaja råbte 3 gang at NU skulle vi spise, kunne vi godt høre at det var alvor. Det var en skøn frokost med dejlige lune retter, ost og til at slutte af, lagkage og kaffe. Vi var jo propmætte og snakken gik jo som altid rigtig godt. Jeg fik endda hæklet lidt, for som det nu engang er, så kan jeg ikke være med i alt det tekniske snak, så gør jeg hvad jeg kan for at lytte. Ikke at jeg tror det hænger fast, men hvem ved.
Vi takkede af hen på eftermiddagen og så listede vi så alle hjem til hvor vi nu kom fra.
Jeg kan på sådan en hjemtur godt sidde og smile og være helt høj. Tænk sig at jeg er så heldig at være i klub med så mange gode gutter og et rigtig godt sammenhold – og gode til at få lavet ture for flere bosteder rundt på Fyn. Lige nu er der i hvert fald 4 steder og hvem ved, måske kommer der flere til.